Plankeborde – bring naturen ind i dit hjem
Der er noget råt og lækkert ved gedigne træmøbler. Det er samtidig en elegant løsning, når du vil bringe naturen ind i din boligindretning, da træmøblerne får en naturlig patina hen over årene. Det er møbler, som så at sige er organiske, hvorfor der også kan dannes små brugsspor i form af charmerende sprækker, når træet giver sig over tid – lidt ligesom du allerede kender det fra ansigtshuden og de små fine linjer, der blot giver udtrykket en ekstra charme og dybde. Begge steder er det godt med olier og plejemidler, der holder overfladen pæn.
Står du og mangler et træbord, så passer et plankebord både til stue og kontor.
Hvilken type plankebord skal du vælge?
Plankeborde kan være bygget af planker fra forskellige træsorter, så du skal naturligvis vælge den type, der passer bedst ind i den nuværende boligindretning. Typiske træsorter er eg, bøg, valnød, ask og teak, hvorfor dit plankebord både kan have en lys eller mørk tone. Søger du en tone mellem det lyse og mørke, kan du altid vælge at bejdse bordet, så det f.eks. matcher bedre med de nuværende spisebordsstole eller andet inventar. Omvendt kan du også vælge plankeborde af genbrugstræ, hvor plankerne har lidt forskellige nuancer.
Mange forbinder givetvis plankeborde med forholdsvise lange spiseborde, der tager deres rum i eksempelvis stuen. Sandheden er dog, at du kan få dem i mange størrelser og former – flere af dem passer perfekt ind i kontoromgivelserne. Et kortere plankebord kan nemt blive den perfekte kontrast til alle dine moderne gadgets på kontoret, så du skaber en mere hjemlig stemning. Plankeborde fungerer i øvrigt også fint til butiksmiljøer.
Plankeborde – det tidløse valg
Alt efter hvad du vælger, kan et plankebord godt være en dyrere investering. Plankeborde i de mere populære og lettest tilgængelige materialer vil dog typisk være billigere. Plankeborde er holdbare, og samtidig er de super tidløse – de er ikke noget flygtigt modefænomen. Du kan derfor med fordel bygge din indretning op om det klassiske plankebord, og det er naturligvis helt op til dig, om du går all-in på en indretning i træ – eller om du mikser og matcher.
Når du skal ud at købe dit plankebord, er det ifølge plankebord.dk altid en god idé, at du ser dig godt for. Du skal vide, om prisen kun gælder for bordpladen – eller om du får oplyst den komplette pris for både bord, behandling og ben. Du kan også finde andre gode råd på hjemmesiden.
Passer plankebordet ikke lige ind i din indretning, er der mange andre gode måder at få plankerne ind i indretningen. Har du overvejet at vælge planker til dine hylder? Eller måske kaster du dig over et gør det selv-projekt, hvor du bygger en bænk, et TV-bord, opbevaringskasser eller natborde af de flotte træplanker.