Hvad kom først: printeren eller patronen?
Hvad end man er firma eller privatperson, så kan det være relevant at spørge sig selv om hvordan man vælger printer og patron for at spare mest muligt over tid. Hvad skal man kigge på først, for at finde det bedste valg – printer eller printerpatron?
Her er nogle huskeregler man kan tage med sig på indkøb for at spare penge. Det er ikke nødvendigvis en besværlig ting, at finde ud af hvordan man printer billigst. Hvis man tænker lidt på patronerne.
En gammel printer er det nye sort
Der er ikke mange der ved, at det faktisk ikke er det bedste valg at købe den nyeste printer model på markedet. Da det stadig kun er selve producenten der leverer patronerne på markedet, er priserne også ofte alt for høje. Venter man derimod et års tid og køber en “gammel printer”, så er der sandsynligvis flere spillere på markedet. Det betyder også – det nu er muligt at vælge uoriginale printerpatroner, som er lige så gode som de originale – bare meget billigere. Så det kan godt betale sig at vente på at alle spillere kommer ud på banen med hensyn til den printer man har og de patroner man har brug for til den. Det samme gælder ofte for alt andet udstyr til samme printer. Der er penge at spare hvis man venter lidt på at det bliver lidt billigere.
Hvilken patron skyder din printer billigst med?
Ønsker man at printe billigt, så er der nogle få ting man skal undgå til at starte med. Man skal for eksempel undgå at købe en printer der binder sig til tricolor patroner for resten af livet.
En tricolor patron har flere farver i en enkelt patron. Problemet er, at hvis eksempelvis farven rød næsten er tom, men grøn og gul stadig er helt fyldte – så vil printeren give konstant besked om at man skal skifte patron alligevel. Man spilder simpelthen blækfarve og penge på en tricolor patron og de printere der kun giver sig den mulighed.
Hvad kan man så gøre – hvis man vælger en printer med patroner, så vælg i det mindste en som har seperate patroner for hver eneste farve, hvad enten det er sort, rød, gul eller grøn. Jo flere forskellige patroner man skyder med, jo flere penge sparer man.
Kan man bare selv fylde blæk på sin printer?
Man kan også køre uden om problemet med at udskifte printer patroner og skulle have lavet sin negle gellack om når de er knækket mens man har forsøgt at få patronen ud. Man kan i stedet for købe en inkjet printer hvor der er tanke, og ikke patroner.
Det betyder at man har en refill flaske med blæk man blot fylder på når en farve er ved at være tom. De kan være lidt mere dyre at købe – altså printerne – men refill metoden er billig i det lange løbe.
Så på den måde kan det godt være – at når man skal vælge den bedste printer løsning – at printer patron kommer før printer.